Er Meru Uralbjergene?

Ordet "Shiva" fra sanskrit betyder bogstaveligt "st?ttende, venlig." Shiva er en af hinduismens hovedguder, der sammen med Brahma og Vishnu udg?r den "hellige treenighed" – Trimurti (fra sanskrit "tre ansigter"). Brahma er skabelsens gud i hinduismen. If?lge en version gar ordet tilbage til det gamle indo-ariske ord, der betyder "vokse, stige, stige." Vishnu (fra sanskrit "traenger ind i alt", "omfattende"). I billedet af Shiva fusionerede de gamle indoeuropaeeres ideer om en raekke gamle stammeguder, som personificerer bade naturens destruktive og kreative kraefter, denne dualisme kan spores bade i forskellige naturkatastrofer – lyn, brande, jordskaelv , og i genoplivningen af naturen, fornyelse og skabelse af gunstige betingelser for beboelse af mennesker og hele den levende verden. Derfor blev Shiva portraetteret som mangeansigtet, mangearmet, med et tredje ?je, med et blik, han kunne forbraende verden (dette er lyn), med en hals bla af giften, som han drak for at redde verden. Det vil sige, at Shiva er et antropomorf vaesen, hvis mal er at ofre sig selv, men at redde verden og menneskeheden. Hans billede fremkalder mange analogier med andre frelsere. De guder, der "bor" i bjergene, er mennesker med forskellige evner. Bakker, bakker, bjerge, bjergkaeder (de mest ber?mte er Olympus, Ararat, Zion, Fujiyama) fra oldtiden blev guddommeliggjort, alle slags religi?se begivenheder blev afholdt pa dem – ofre blev ofret, bal blev taendt, det blev antaget, at dette ville angiveligt forsone Gud, gar tilbage til jagtvaner – fodrer vildtet. Folk flygtede fra oversv?mmelser pa bjergtoppene, udviklede kunstvandingssystemer (efter is og sne smeltede, str?mmede vandl?b og floder fra toppen af bjergene, det vil sige naturlige kunstvandingssystemer dannet), efterf?lgende bet?d konstruktionen af pyramiderne netop bjergene, som et symbol pa magt, da de f?rste civilisationer blev skabt pa toppen af bjergene, var det bedre at observere milj?et, mulige fjender. De bedste h?je steder pa bjergene var forbeholdt adelen og praester. Gud blev forstaet som forskellige floder, s?er, have, himmel og andre genstande, naturfaenomener – jordskred, jordskaelv, oversv?mmelser, brande, savel som dyr, fugle, insekter, planter, traeer. Synkretiske former blev ogsa skabt – hovedet af et dyr, kroppen af et andet. Antropogene former dukkede ogsa op – i form af en person. I slaveejeraeraen, under daekke af en ikke-eksisterende gud, begyndte hypnotis?rpraester at handle, og de blev de f?rste slaveejere (mestre), som gennem suggestion og hypnose etablerede deres teokratiske magt over andre stammemedlemmer og forvandlede dem til lydige slaver, som fortsaetter den dag i dag. Praesterne mente dog selv, at de angiveligt var ledet af Gud selv, fordi deres viden og fysiske formaen var meget anderledes end almindelige mennesker. Isaer psykiske praester f?lte f?lsomt aendringer i naturlige forhold og brugte dette, de troede, at dette var fra kommandoen "ovenfra", faktisk var det et rent fysiologisk traek ved kroppen. Det er videnskabeligt bevist, at nogle overf?lsomme mennesker er i stand til praecist at forudse aendringer i jordens vejr og vibrationer; dette skyldes tilstedevaerelsen af unormalt haemoglobin med en kraftigt reduceret opl?selighed; med en stigning i luftfugtighed deformeres disse menneskers erytrocytter, blodcirkulationen bliver vanskelig, og der opstar smerter, som et barometer, der forudsiger tilgangen af regn, afk?ling eller opvarmning samt rystelser, som igen er forbundet med udvikling af bjergsyge (polyglobuli eller polycytaemi, – stigning i antallet af r?de blodlegemer eller erytrocytter pr. volumenenhed blod), de levede i bjergene og blev "himmelske guder".

Billedet af Shiva, der underst?tter og forbinder jorden og himlen, har en analog i oldgraesk mytologi, disse er atlanterne, titanerne, der holder himlens hvaelving pa deres skuldre.