Тесты проходят. Я удалил все повторяющиеся вызовы marshalers.get:
private boolean setArgument(char argChar) throws ArgsException {
ArgumentMarshaler m = marshalers.get(argChar);
if (isBooleanArg(m))
setBooleanArg(argChar);
else if (isStringArg(m))
setStringArg(argChar);
else if (isIntArg(m))
setIntArg(argChar);
else
return false;
return true;
}
private boolean isIntArg(ArgumentMarshaler m) {
return m instanceof IntegerArgumentMarshaler;
}
private boolean isStringArg(ArgumentMarshaler m) {
return m instanceof StringArgumentMarshaler;
}
private boolean isBooleanArg(ArgumentMarshaler m) {
return m instanceof BooleanArgumentMarshaler;
}
Причин для существования трех методов isxxxArg не осталось. Я оформил их в виде встроенного кода:
private boolean setArgument(char argChar) throws ArgsException {
ArgumentMarshaler m = marshalers.get(argChar);
if (m instanceof BooleanArgumentMarshaler)
setBooleanArg(argChar);
else if (m instanceof StringArgumentMarshaler)
setStringArg(argChar);
else if (m instanceof IntegerArgumentMarshaler)
setIntArg(argChar);
else
return false;
return true;
}
На следующем шаге я перешел на использование ассоциативного массива marshalers в функциях set, отказываясь от использования трех старых контейнеров. Преобразование началось с Boolean:
private boolean setArgument(char argChar) throws ArgsException {
ArgumentMarshaler m = marshalers.get(argChar);
if (m instanceof BooleanArgumentMarshaler)
setBooleanArg(m);
else if (m instanceof StringArgumentMarshaler)
setStringArg(argChar);
else if (m instanceof IntegerArgumentMarshaler)
setIntArg(argChar);
else
return false;
return true;
}
...
private void setBooleanArg(ArgumentMarshaler m) {
try {
m.set(“true”); // было: booleanArgs.get(argChar).set(«true»);
} catch (ArgsException e) {
}
}
Тесты проходили успешно, и я сделал то же самое для типов String и Integer. Это позволило мне интегрировать часть некрасивого кода обработки исключений в функцию setArgument.
private boolean setArgument(char argChar) throws ArgsException {
ArgumentMarshaler m = marshalers.get(argChar);
try {
if (m instanceof BooleanArgumentMarshaler)
setBooleanArg(m);
else if (m instanceof StringArgumentMarshaler)
setStringArg(m);
else if (m instanceof IntegerArgumentMarshaler)
setIntArg(m);
else
return false;
} catch (ArgsException e) {
valid = false;
errorArgumentId = argChar;
throw e;
}
return true;
}
private void setIntArg(ArgumentMarshaler m) throws ArgsException {
currentArgument++;
String parameter = null;
try {
parameter = args[currentArgument];
m.set(parameter);
} catch (ArrayIndexOutOfBoundsException e) {
errorCode = ErrorCode.MISSING_INTEGER;
throw new ArgsException();
} catch (ArgsException e) {
errorParameter = parameter;
errorCode = ErrorCode.INVALID_INTEGER;
throw e;
}
}
private void setStringArg(ArgumentMarshaler m) throws ArgsException {
currentArgument++;